BEHANDLINGSINDIKATIONER:
Kroniske tilstande, muskler og led:
- Leddegigt
- Slidgigt
- Piskesmæld
Akutte skader:
- Fibersprængninger
- Forstuvninger
Overbelastningsskader:
- Ryg- og lændesmerter
- Myoser
- Tennisabue
- Frossen skulder
- Senebetændelse
- Slimsækinflammation
Overfladeproblemer
- Sår
- Eksem
- Forkølelsessår
- Helvedesild
Andre tilstande:
- Arvæv
- Bihulebetændelse
- Knogleheling
- Fertilitetsbehandling
Laser er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laser er meget rent lys med evnen til at trænge dybt ind i vævet. Laserlyset stimulerer den enkelte celle, akkurat ligesom sollyset giver energi til planter via fotosyntese. Ved behandlingen overføres energi til cellerne, denne energi igangsætter cellernes funktion og derved styrkes blodgennemstrømningen og immumforsvaret.
Laserbehandling er helt ufarlig, terapeutiske lasere ligger i styrken lige under de kirurgiske lasere. Virkningen er udelukkende positiv og stimulerende på kroppens reparationsmekanismer. Selve laserbehandlingen er smertefri og kan i nogle tilfælde opleves som en svag prikken eller snurren. Dette er en ganske normal behandlingsreaktion og aftager i løbet af 12-24 timer.
Behandlings hyppigheden er individuel afhængig af problemets karakter; om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Helingstiden for akutte skader reduceres med op til 75% med laserterapi.
Behandlingerne:
Første besøg på klinikken varer ca. 1. time og indledes med en helbredssamtale forud for behandlingen.
Herefter vurderes om laserbehandling er relevant og der gives en vurdering af forventet behandlingsforløb. I visse situationer henvises til egen læge.
Behandlingerne udføres med GIGA Laser: http://www.powermedic.dk/
Laser terapi til fertilitetsbehandling.
Hos Actera Klinik Herning tilbydes fertilitetsbehandling i form af laserterapi til kvinder, som er ufrivilligt barnløse.
Denne behandlingsform er forholdsvis ny i Danmark, men er efterhånden blevet mere udbredt, da den har vist effektive resultater både i Danmark og i udlandet. Det kan i nogle tilfælde være svært at finde årsagen til barnløshed, derfor er laserbehandling meget relevant, hvis du er ufrivillig barnløs uden kendt årsag.
Symptomer
Laserbehandling vil være aktuelt for dig, som har nogle af følgende symptomer:
Nedsat blodcirkulation til livmoder og æggestokke, hvilket kan skyldes alder, åreforkalkning eller arvæv, som følge af tidligere operationer eller underlivsbetændelser.
Muskelspændinger i musklerne omkring underlivet, som derved blokerer for både nerve- og karforsyning.
Hyppigt tilbagevendende infektioner i underlivet som f.eks. herpes, candida (svamp) eller clamydia. I disse tilfælde bør laserbehandlingen dog ikke stå alene, men kombineres med den almindelige medicinske behandling.
Hormonel ubalance f.eks. pga. PCO/PCOS
Nedsat ægkvalitet f.eks. pga. høj alder.
Hvad sker der i kroppen?
Laserlys tilfører øget energi til cellerne, hvilket forbedrer cellernes evne til at formere sig, bevæge sig samt sætte sig fast. I forlængelse af disse mekanismer; vil det øgede energiniveau i cellerne forbedre blodcirkulationen, formindske muskelspændinger og reducere inflammation. Disse faktorer er alle gavnlige for de kvindelige kønsorganer og æggestokkenes slimhindebelægning. Derudover er laserterapi også kendt for sin evne til at normalisere og blødgøre arvæv, som ofte er en væsentlig medvirkende faktor til fertilitetsproblemer.
Dette øger først og fremmest chancen for at blive gravid, men der findes også andre positive effekter af laserbehandlingen. Blandt andet vil uregelmæssige eller manglende menstruationer normaliseres alt imens smerter og ubehag fra endometriose eller PCOS mindskes. Derfor, vælger nogle også at gennemføre behandlingen for at forbedre livskvaliteten og ikke nødvendigvis for at øge chancen for graviditet.
Behandlingsforløb
Behandlingen vil starte på første menstruationsdag eller umiddelbart efter. Derefter gives 3 behandlinger pr. uge i 2 uger indtil ægløsning. Hvorefter der holdes behandlingspause, da der er mulighed for graviditet under ægløsningen. Hvis menstruationen kommer igen, påbegyndes samme behandlingsprocedure igen. Succesfulde resultater indtræffer ofte inden for de første 3 måneders behandling. Dog bør kvinder over 40 år forvente længere behandlingstid.
Behandlingen er fuldstændig smertefri og uden bivirkninger.